Vi
har desværre igennem de sidste par uger haft ustabilitet på
vores netværk, kulminerende i dagene omkring søndag d. 31.
januar, hvor mange kunder i kortere perioder ikke har kunnet
tilgå deres website og e-mail.
Det
er vigtigt at understrege, at ingen data eller e-mails er gået
eller går tabt som følge af
problemerne.
One.com
har hidtil udelukkende benyttet HP som leverandør af servere,
men fra sommeren 2009 indgik vi en aftale med IBM om levering
af blade servere. Vi har for nyligt sat en del af de nye
servere i drift.
Den
nye type server har desværre givet os nogle nogle
driftsmæssige problemer. For en stor del af vores kunder har
problemerne betydet kort periodisk nedetid for hjemmesider,
ligesom det for mange kunder i korte perioder heller ikke
været muligt at læse e-mail uden
forsinkelser.
Teknikere
fra IBM arbejder i disse dage tæt sammen med vores egne
teknikere på at løse problemerne.
Den
teknisk detaljerede forklaring er, at der der opstod en fejl i
det switch-modul i enclosuren leveret fra IBM, som blade
serverne sidder i. Der er tale om en helt ny type switch som
IBM får produceret af Blade Network Technologies. I perioder
registreres en kraftig netværksstøj fra switch enclosure
modulerne. Støjen forstyrrer driften og spreder i korte
perioder problemerne til store dele af vores netværk, hvorved
hele netværket bliver
utilgængeligt.
Løsningen,
som vi nu er i gang med at gennemføre, er en total udskiftning
af al den hardware, hvor vi ser den mindste ustabilitet. Vi
forventer, at størstedelen af hardwaren er udskiftet i
slutningen af indeværende uge.
Vi
beklager de gener det medfører, og vi håber at vores kunder
har forståelse for, at vi gør alt, hvad der står i vores magt
for at genoprette stabiliteten på vores
servere.
Med
venlig
hilsen One.com |